Kontoret er lukket til 2. januar kl. 8.30. Har du et akut kloakproblem, ring på vores vagttelefon på 70 23 60 61.
Forsiden / Nyheder / Året der gik: Bygge-rekord og omfattende klimaprojekter trods corona
DATO
21. december 2020

Året der gik: Bygge-rekord og omfattende klimaprojekter trods corona

Vi siger snart farvel til et skelsættende 2020. Vi har derfor sat vores direktør Mikael Schultz i stævne for at høre, hvordan året er gået i Vejle Spildevand. Han løfter også lidt af sløret for, at 2021 kommer til at byde på en ”spildevandsmotorvej”, farvel til et renseanlæg og nye indsatser for at blive CO2-neutrale.


Corona-pandemien har jo vendt op og ned på vores hverdag, men hvordan har den påvirket Vejle Spildevand?


Corona-pandemien har naturligvis også sat sit aftryk hos os. Vi har haft fokus på at skabe en sikker drift af vores pumpestationer og renseanlæg, så vores kunder fortsat oplever høj forsyningssikkerhed. Vi har foretaget en række ændringer i vores drift og på vores kontorer, så vores medarbejdere kan arbejde sikkert, og vi har fået nye vaner med afstand og afspritning – ligesom alle andre.  

Corona-pandemien har ikke haft påvirket vores anlægsarbejder: Vi har foretaget massive investeringer i klimaprojekter og andre kloakanlæg – og aldrig før har vi investeret så meget i byggemodninger. Mange kunder bygger nyt hus, og Vejle Kommune udstykker nye erhvervsgrunde, og det smitter af på os, fordi vi skal etablere kloaksystemer i de nye områder. Vi regner med at have brugt 50 mio. kr., når 2020 er omme. Det er rekord.

Den grønne kile blev færdig i 2020, og den er en del af klimaprojekt Østbyen.

Hvilke klimaprojekter har I investeret i?

Vi har bl.a. investeret i klimaprojekt Østbyen i Vejle, hvor vi er kommet rigtigt langt i 2020. Mange delprojekter som fx boldbanen og den grønne kile er færdige, men vi kan ikke afsluttet det før 2022, fordi vi er afhængige af Banedanmark, som skal udvide broen over jernbanen ved Østerbrogade. TVIS skal også lægge nye fjernvarmerør, og det giver god mening, at vi laver vores gravearbejde samtidig med dem, så trafikken og beboerne i området bliver generet mindst muligt.

 

Boldbanen skal bruges til at opmagasinere vand, når det regner meget kraftigt.

Separatkloakering i Bredballe er et af de mange projekter, som Vejle Spildevand investerer i. Her ses Mølgaardsvej, hvor kloaksystemet bliver moderniseret.

Vi har også investeret i flere store projekter, som mindsker antallet af overløb. Helt konkret nedlægger vi nu fire overløb i Bredballe og i Assendrup - dét er godt nyt badevandskvaliteten i Vejle Fjord.

Hvad vil du ellers fremhæve fra året, der snart er forbi?

Vi har gennemført en kundeundersøgelse, som viste, at kunderne fortsat er meget tilfredse med vores kerneydelser og kundeservice. Der kom 125 kommentarer, som vi har læst med stor interesse, og vi har svaret på alle kommentarerne.

Vi havde planlagt en lang række aktiviteter til udarbejdelse af en ny virksomhedsplan med strategien for de næste tre år, men corona-pandemien satte en kæp i hjulet for vores fysiske fællesmøder, workshops og teambuilding. Alligevel kom vi i mål med en samlet plan med klare ambitioner for, hvordan vi holder vand i balance. Det er jeg stolt over.

Vi er sat i verden for at sørge for sikker håndtering af vand.

Vi har mange spændende projekter i støbeskeen, og jeg vil fremhæve tre af dem:

  1. ”Spildevandsmotorvej”
    Vi har nogle flaskehalse i kloaksystemet i Vejle By, og de skal afhjælpes med en ”spildevandsmotorvej”. En række områder som Bredballe, Assendrup, Vinding og Søndermarken er helt eller delvist separatkloakeret, men der mangler at blive etableret en direkte forbindelse til renseanlægget i Vejle. Som det er nu ender det i fælleskloakledninger i Vejle City, og der kan derfor ske overløb under regnvejr. Projektet vil sikre en mindre belastning af kvælstof og fosfor i Vejle Fjord.

  2. Nedlægning af Aagaard renseanlæg
    Vi nedlægger Aagaard renseanlæg som en led i samlet plan om at centralisere spildevandsrensningen på færre store anlæg. Det giver en billigere drift og bedre rensning af vandet. Spildevandet fra Aagaard og oplandet skal i stedet pumpes til Haraldskær renseanlæg.

  3. Klimaindsatserne fortsætter
    Vores arbejde med at blive CO2-neutrale fortsætter. Af konkrete projekter kan jeg nævne, at vi skal have overdækket vores slamlagertank på Vejle renseanlæg, som vil minimere udslippet af drivhusgasser. Overdækningen vil også minimere lugtgener.
    Vi fortsætter også med at omlægge vores biler til el, når det er tid til at udskifte dem. I år satte vi nøglen i vores første el-bil.
    Vi vil også arbejde for lokal håndtering af regnvand i de områder, hvor det er muligt. Bl.a. kommer vi til at fokusere på Givskud.

Til sidst vil jeg også ønske alle vores kunder en glædelig jul og et godt nytår.

KONTAKTPERSON

SENESTE NYHEDER
Kopi Af WTD2024. Social Media Cards

18. november 2024

World Toilet Day: Send en tak til dit toilet

Læs nyhed

Gitte Bisgaard - 25-års jubilæum

12. november 2024

Gitte Bisgaards 25-års jubilæum

Læs nyhed

Kajak på Vejle Fjord

08. november 2024

Øget indsats mod de stigende vandmængder

Læs nyhed

Skoleklasse på rundvisning på Vejle Renseanlæg

20. september 2024

Vi adopterer 7.B fra Hældagerskolen

Læs nyhed

DATO
21. december 2020
KONTAKTPERSON

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk