Kontoret er lukket til 2. januar kl. 8.30. Har du et akut kloakproblem, ring på vores vagttelefon på 70 23 60 61.
Forsiden / Nyheder / Dit spildevand giver el og varme som aldrig før
DATO
22. marts 2021

Dit spildevand giver el og varme som aldrig før

Vejle Spildevand nåede i 2020 en ny milepæl i retningen af at blive selvforsynende med energi. Hele 90% af virksomhedens energiforbrug blev nemlig produceret fra selskabets egen biogas- og solcelleproduktion. Investeringen i en ekstra gasmotor er bl.a. forklaringen på, at selskabet udvinder energi af spildevandet som aldrig før.

FN har udnævnt d. 22. marts til at være Vandets Dag, og Vejle Spildevand vil gerne være med til at sætte fokus på vandet. Dagen er blevet markeret siden 1993, og i år sætter FN fokus på at værdsætte vandet. Det er de færreste, der ligefrem værdsætter spildevandet, men det bør vi faktisk gøre! Spildevandet er nemlig en ressource til at producere grøn energi.

”Vi udnytter energien fra spildevandet til at producere el og varme. Når du skyller ud i toilettet eller håndvasken, tænker du næppe over, at der faktisk bliver udvundet el og varme af dit spildevand,” fortæller Claus Christensen, som er chef for produktionen i Vejle Spildevand. Han oplever, at mange kunder ikke er klar over, at spildevandsselskabet er energiproducent af grøn energi, og at selskabet er godt på vej til at producere mere energi end selskabet bruger på sine otte renseanlæg, 400 pumpestationer og administrationsbygninger.

Arbejdet mod at blive selvforsynende begyndte allerede i 2010

I 2010 blev Vejle Spildevand stiftet som selskab, og samtidigt begyndte selskabet også at arbejde hen mod at blive selvforsynende med energi. I den første virksomhedsplan ”Virksomhedsplan 2011-2012” blev der sat en række mål med det formål at nå en højere selvforsyningsgrad, blandt andet skulle energiproduktionen øges med 10%.

I 2010 producerede Vejle Spildevand 3.209.600 kWh ud af spildevandet, og 10 år senere er tallet steget til 9.896.480 kWh. Dermed producerer selskabet 90% af sit eget energiforbrug.

Ekstra gasmotor har et givet et ekstra løft til energiproduktionen

I 2019 investerede Vejle Spildevand i en ekstra gasmotor, og den har været medvirkende til at energiproduktionen har fået et løft i 2020, så selskabet nu er nået op på rekordhøje 90% af energiforbruget, som bliver produceret af selskabet selv.

Chef for produktion Claus Christensen forklarer: ”I de seneste år er vores produktion af biogas steget, og vi har nu nået en gasproduktion, hvor vi er nødt til at udvide anlægget, hvis vi skal udnytte biogassen optimal. Derfor investerede vi i en ekstra gasmotor for at kunne udnytte biogasproduktionen bedre og for skabe mere sikker og stabil drift.”

Tekniker Brian Hansen Holm sørger for, at den nye gasmotor kører som smurt.

Sådan bliver dit spildevand til grøn strøm og varme:

  • Vand og slam skilles ad
  • Slammet sendes i rådnetanke, hvor bakterierne ”spiser” slammet.
  • Når bakterierne går i slammet, dannes biogas.
  • Biogassen driver gasmotoren, som genererer strøm og varme.

Halvdelen af varmen anvender Vejle Spildevand selv til at holde biogasproduktionen i gang med opvarmning af biogasreaktorer og til opvarmning af egne bygninger. Den resterende halvdel får vejlensere med fjernvarme glæde af, fordi den leveres som fjernvarme til fjernvarmenettet.

Solceller som et supplement til energiproduktionen

Langt størstedelen af Vejle Spildevands energiproduktion stammer fra biogasproduktionen nemlig ca. 95%, men som et supplement har selskabet også investeret i solceller på administrationsbygningen og garagen på Toldbodvej i Vejle, ved Give renseanlæg, ved Brejning renseanlæg og senest ved Haraldskær renseanlæg, hvor det hidtil største anlæg er etableret. I 2020 producerede disse solcelleanlæg 350.000 kWh.

Solcelleanlægget ved Haraldskær renseanlæg er Vejle Spildevands hidtil største solcelleanlæg. I 2020 producerede solcelleanlægget 220.000 kWh, hvilket er halvdelen af det elforbrug, som Haraldskær renseanlæg bruger på et år.

Nye initiativer på vej

Om kort tid begynder arbejdet med at overdække slamlagertanken på renseanlægget på Toldbodvej 20 i Vejle, hvor det primære formål er at minimere lugtgenerne fra anlægget og minimere udslip af drivhusgassen metan, men overdækningen kommer også til give en lidt større produktion af biogas – hvor meget er svært at forudsige, men beregninger peger på, at der kan produceres 3-4% mere biogas end i dag.

Desuden arbejder Vejle Spildevand løbende med mindre initiativer, der nedbringer selskabets energiforbrug. Det kan fx være pumper, der styres på en mere energivenlig måde, og ved udskiftning af udstyr prioriteres energieffektivitet.

KONTAKTPERSON
Billede af Claus Christensen
Claus Christensen
Chef for Produktion

SENESTE NYHEDER
Kopi Af WTD2024. Social Media Cards

18. november 2024

World Toilet Day: Send en tak til dit toilet

Læs nyhed

Gitte Bisgaard - 25-års jubilæum

12. november 2024

Gitte Bisgaards 25-års jubilæum

Læs nyhed

Kajak på Vejle Fjord

08. november 2024

Øget indsats mod de stigende vandmængder

Læs nyhed

Skoleklasse på rundvisning på Vejle Renseanlæg

20. september 2024

Vi adopterer 7.B fra Hældagerskolen

Læs nyhed

DATO
22. marts 2021
KONTAKTPERSON
Billede af Claus Christensen
Claus Christensen
Chef for Produktion

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk