Kontoret er lukket til 2. januar kl. 8.30. Har du et akut kloakproblem, ring på vores vagttelefon på 70 23 60 61.
Forsiden / Nyheder / En ny samlet spildevandsplan er godt nyt for fjord og vandløb
DATO
11. december 2020

En ny samlet spildevandsplan er godt nyt for fjord og vandløb

Spildevandsplan 2020-2028. Spildevandsplanen beskriver målsætninger, status samt planer og indsatser for håndtering af af spildevand i Vejle Kommune. Spildevandsplanen fastsætter rammer for hvordan borgere og virksomheder skal håndtere regn- og spildevand på egen grund. 

Byrådet giver med godkendelse af Spildevandsplan 2020-2028 den 9. december 2020 grønt lys til at adskille spildevand og regnvand i ni forskellige områder i kommunen.


Mølholm, Børkop, Nørremarken, Ågård, Give, Damhaven, Uhe, Uhrhøj og Vestbyen. Ni forskellige lokationer i Vejle kommune, som har det til fælles, at der i løbet af de kommende otte år påbegyndes en adskillelse af regnvand fra spildevand.

Beskytte vandmiljøet og blå flag ved strandene

- Jeg er utrolig glad for, at vi har fået vedtaget Spildevandsplan 2020-2028, så vi kan komme videre med vores ambition om at beskytte vandmiljøet i vores vandløb, søer og Vejle Fjord mod forurening. Planen skal jo bl.a. være med til at sikre, at vi også fremover kan have det blå flag til at vaje over kommunens strande, siger borgmester Jens Ejner Christensen, der bakkes op af formanden for Teknisk Udvalg, Gerda Haastrup Jørgensen:

- Vi har jo i de senere år været vidner til, hvordan vi er udfordret, når himlen åbner op for sluserne. Med separatkloakeringen får vi passet på vores miljø ved at skabe mere plads i kloaksystemet, og det betyder, at vi undgår at overbelaste spildevandssystem med regnvandsopblandet spildevand i fx midtbyen til følge.

51 høringssvar

I løbet af efteråret har spildevandsplanen været i otte ugers høring, og det gav 51 høringssvar bl.a. fra organisationer og grundejerforeninger. Høringssvarene kommer bl.a. fra sommerhusejere i Mørkholt Hage, der gerne ville have været en del af Spildevandsplan 2020-2028. Inden spildevandsplanen bliver revideret omkring 2024, vil der blive lavet en samlet plan for kloakering af sommerhusområdet ved Hvidbjerg, så sommerhusområdet ved Hvidbjerg og Mørkholt til den tid kan indgå i en prioriteret kloakeringsindsats.

Rekreative byrum

En ting er beskyttelsen af miljø og boliger. En anden ting er de muligheder, separatkloakeringen fører med sig. Når gravemaskinerne i forvejen er i jorden for at optimere kloaksystemet, udnyttes situationen nemlig til at skabe nye byrum, der kan fungere som rekreative åndehuller samtidig med, at der skabes mere plads i kloaksystemet og evt. håndteres større mængder regnvand på jordoverfladen.

- Vi er allerede i gang med den proces. Fx i Projekt Østbykvarteret, hvor vi lige nu arbejder med boldbanerne ved Horsensvej. Men også i Børkop har vi udnyttet separatkloakering omkring Peder Breths Parken til at lave en rekreativ oase for borgere og besøgende i byen, siger Gerda Haastrup Jørgensen.

Vejle Spildevand tager over

Med byrådets godkendelse af Spildevandsplan 2020-2028 overgår selve arbejdet med at realisere projekterne til Vejle Spildevand.

- Vi lægger stor vægt på at komme i dialog med de berørte borgere undervejs i processen, så de oplever sig inddraget undervejs. Vi ved godt, at separatkloakering betyder opgravede områder og veje. Det kan godt virke som en forhindring i hverdagen, men i sidste ende skulle borgerne gerne opleve, at spildevand og regnvand afledes bedre og mere sikkert, siger Niels Clemmensen, formand for Vejle Spildevands bestyrelse.

Du kan læse mere om Spildevandsplan 2020-2028. I forhold til selve arbejdet med separatkloakering kan de enkelte projekter følges hos Vejle Spildevand.

 

KONTAKTPERSON

SENESTE NYHEDER
Kopi Af WTD2024. Social Media Cards

18. november 2024

World Toilet Day: Send en tak til dit toilet

Læs nyhed

Gitte Bisgaard - 25-års jubilæum

12. november 2024

Gitte Bisgaards 25-års jubilæum

Læs nyhed

Kajak på Vejle Fjord

08. november 2024

Øget indsats mod de stigende vandmængder

Læs nyhed

Skoleklasse på rundvisning på Vejle Renseanlæg

20. september 2024

Vi adopterer 7.B fra Hældagerskolen

Læs nyhed

DATO
11. december 2020
KONTAKTPERSON

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk