I 33 år har Lillian Gandrup arbejdet som spildevandsoperatør, men hvad er opskriften på det gode arbejdsliv? For Lillian har opskriften været frihed under ansvar, natur og gode kolleger – og så var hun en af de første kvindelige anlægspassere til renseanlæg, da hun blev ansat i Egtved Kommune.
I 1990 var Lillian Gandrup vinterfyret fra sit job på Materielgården i Egtved Kommune, og den anledning brugte hun på at tage et kursus om spildevand. Hun havde hørt på vandrørene, at der blev en stilling ledig i spildevandsafdelingen, og hun kontaktede chefen for at høre, om der kunne blive plads til hende.
Hun fik jobbet, men makkeren, som hun skulle køre sammen med, havde ét ufravigeligt krav: Hun skulle kunne bestille noget. Dét blev startskuddet til flotte 33 år i spildevandsbranchen, som hun netop har sagt farvel til.
Lillians chef i Vejle Spildevand Claus Christensen genkender billedet af, at hun aldrig har været bange for at tage fat.
Han uddyber: ”Lillian er en utrolig god kollega, pligtopfyldende og hun har altid leveret et godt resultat. Hun har passet renseanlæggene i Randbøldal, Nørup, Aagaard, Egtved og Haraldskær til punkt og prikke og sørget for, at vi lever op til miljømyndighedernes krav.” I dag er renseanlæggene i Randbøldal, Nørup og Aagaard nedlagt.
Lillian fremhæver især friheden og naturen som fordele ved sit arbejde. ”De færreste tænker over det, men mange af vores anlæg ligger ude i naturen, og jeg elsker at være udenfor og komme ud og opleve noget forskelligt hver dag. Jeg ville ikke kunne trives med at være det samme sted hele dagen, så derfor har jobbet som spildevandsoperatør altid passet godt til mig,” fortæller Lillian.
At have frihed under ansvar er også noget, som Lillian har værdsat meget i sit arbejdsliv, og som gør, at hun ikke tøver med at kalde Vejle Spildevand for en spændende arbejdsplads med gode kolleger, der altid hjælper hinanden.
Da Lillian blev ansat i Egtved Kommunes spildevandsafdeling, var hun en af de første kvinder i stillingen som anlægspasser (som det hed dengang) til renseanlæg i kommunen.
”Jeg var en af de første piger til at passe renseanlæg, og det er jeg faktisk meget stolt af. Jeg har altid været lidt en drengepige, så det har været nemt for mig at være på en mandearbejdsplads,” forklarer hun.
I løbet af sine 33 år har Lillian oplevet mange forandringer, og det er især inden for arbejdsmiljøet. Da hun startede, blev der ikke brugt meget krudt på sikkerhed, men i dag er udviklingen heldigvis vendt til at handsker, gasdetektorer og andre værnemidler er en selvfølgelighed, når man arbejder på et renseanlæg.
Lillian vil bruge sit otium på at være sammen med sine tre børn og fem børnebørn. ”Mine børnebørn er mellem tre og 11 år, så de skal nok holde mig i gang – ingen tvivl om det.” Lillian regner også med at skulle ud og besøge sine gamle venner, tage på camping og læse en masse bøger – hvor især serien Virkelighedens Verden er blandt favoritterne.
Vi siger tusinde tak for den flotte indsats gennem 33 år og ønsker Lillian en velfortjent pension.