I den gamle del af Nørremarken kan kloaksystemet ikke følge med, når det regner kraftigt, og det giver desværre overløb til Vejle Fjord. Derfor har Vejle Kommune besluttet at modernisere kloaksystemet med separatkloakering. Læs mere i Spildevandsplanen 2020-2028
I dag løber spildevand og regnvand i ét rør, men når vi adskiller (separerer) rørene, så får vi spildevandet i ét rør og regnvandet i et andet rør. Det giver en lang række fordele, bl.a. renere vand i Vejle Fjord.
Etape | Forventet opstart | Forventet anlægsperiode |
Etape 1: Bøgomvej, Nørre Have, Romgaardsvej, Kong Hans Vej og Stadion Allé 6. Se, hvornår vi graver ved din adresse |
August/september 2024 | 2024-2026 |
Etape 2: Stadion Allé, Nørre Allé, Hjortevej, Elsdyrvej, Rådyrvej og Egernvej |
2. halvår 2025 | 2025-2026 |
Vejle Spildevand sørger for at adskille kloakrørene i vejen, mens du som husejer har ansvaret for rørene på din matrikel. Det vil sige, at du skal sørge for at få kloaksystemet på din grund separeret:
Se mere i videoen:
Fælleskloakering betyder, at regn- og spildevand løber i dette samme rør. Når det regner kraftigt, bliver kloaksystemet overbelastet, og der sker overløb.
Separatkloakering betyder, at vi adskiller (separerer) rørene, så får vi spildevandet i ét rør og regnvandet i et andet rør. Det giver en lang række fordele til gavn for dig og for vandmiljøet.