Gl. Jellingvejs klimaprojekt
I november 2018 blev klimaprojektet på Gl. Jellingvej, som er et led i at sikre Vejle by mod stigende regnmængder, indviet.
Især slugten gennem Uhre Skov – et terræn med stejle skrænter og store højdeforskelle, der gav problemer, når området blev udsat for store vandmasser – var særlig udfordret med jord-erosion ved voldsomme regnskyl.
Tre nye bassiner blev anlagt nederst i slugten: To åbne og et lukket bassin, hvor vandet nu kan løbe hen og opbevares, indtil der er plads i kloaksystemet.
Samtidig etablerede vi nye kloakrør i området og gav området et løft med nye stier og en bro, så Vejles borgere kan bruge området til rekreative formål.
Det er i høj grad lykkedes at skabe et område, som både hjælper mod oversvømmelser og giver naturoplevelser.

Åbne bassiner til regnvand, som ligger i bunden af slugten.

Nye kloakrør graves ned til hhv. spilde- og regnvand.

Regnvandsbassinet i bunden af slugten.